Sider

onsdag den 30. maj 2012

Endnu en hæklet ugle......

Jeg har begået endnu en Ugle.... Den blev større end jeg lige troede men skyldes nok den garn jeg har valgt. Den skal laves i dobbeltgarn men jeg har valgt Bommix Bamboo fra Hjertegarn, også stadig en nål 4 som i opskriften. .... Er faktisk ganske godt tilfreds med den.....
Hæklet ugle
Beklager det mørke billede, men er go' til at hækle, noget helt andet med at finde ud af avancerede kameraer :-)
Du kan finde opskriften Her helt gratis :-)
Det er Cecilie der er designer på Uglen og hun har været månedens udvalgte læser og du kan finde hendes altid inspirerende blogg lige Her
Go fornøjelse

mandag den 28. maj 2012

Masser af Pinsesol.......

Vi har haft en fantastisk Pinse. Selvom manden i huset har arbejdet fredag og lørdag så har vi nået helt vildt meget og alligevel er vi SÅ ladet op på batterierne,
I lørdags var jeg til fødselsdag, fik købt masser af blomster til at stille udenfor opgangen.
Og søndag var jeg på bagagerumsmarked her i byen, det plejer min mor og jeg at være, det er rigtig hyggeligt og denne gang var vejret fantastisk. Vi solgte begge godt, men det er ikke det, der gør det til en af de bedste markeder jeg har været på :-)
Mit superkøb fra markedet
Min mand ville vise mig noget han havde set på markedet, det var næsten lige åbnet men jeg gik med.  Det var en mand der havde lavet borde af telefonspæle, og de var rigtig flotte.
Men men men.... Og hvad skuer mit øje!!!.........
det var det hans kone havde med der fik mig til næsten at besvime :-) Hun havde et helt tøjstativ med tøj fra Uno. Og det var enten i Onesize eller i Bigsize.... YES. Ovenfor ser i 9 kjoler og 2 par bukser, og på tørrestativet bagved har jeg 2 par bukser mere og en nederdel,  jeg købte også 2 sorte kjoler/tunikaer og 2 sommerkjoler u/ærmer i bomuld som er i vaskemaskinen. Og det hele endte efter lidt "prutten frem og tilbage" med at koste mig 975kr......... Jeg har lige købt EN kjole til studenterfest for 650kr. Min mand protesterede heller ikke han holdt bare alt det jeg hev ned fra stativet. :-)
Lige et sommerbillede fra kolonihaven hvor vi har været næsten hele pinsen. :-)
Pinse i kolonihaven


Og et billede af mine elefanter, lige inden de blev solgt. :-)
Hæklede elefanter

Har du haft en go' pinse?

mandag den 21. maj 2012

På den anden side........

........ af studenterfesterne..... Kan jeg kun sige.. Rørende, uforglemmelig, stolt, fantastisk vejr, glade mennesker.... Det gik helt igennem over alt forventning :-) Så her får i lidt billeder fra da huen kom på, da studenterne kom forbi vores kolonihave, da familien var samlet i kolonihaven for at fejre min datter....
Storebror sætter huen på

Louise og Bedstefar

3.i

Kolonihaven venter på gæster :-)

Og her har vi så de glade studenter

Pigerne smiler og smiler og smiler

Stemningsbillede


En Macbook!!! Skal lige love for det var en overraskelse :-)

Mine dejlige unger :-)))

mandag den 14. maj 2012

Der skal være fest.......

Hæklede studenterhuer
Vores datter bliver student på fredag, IB student. Det har været en udfordring at få lavet huer dertil da huen er sort/hvid med flagbånd og emblem. Så valget blev som på billedet med Hvid/sort. mønstret har jeg fra fletogsjov hvor jeg så den sidste år. Jeg har dog lavet noget om for at få den til at passe til den noget tyndere merciserede bomuld jeg har brugt.

Her har vi så den rigtige hue ....... rigtig flot, glæder mig til at se hende med den på....

Ugle invitationer
Invitationerne er min "Scrappe" Tante Jette der har lavet dem, hun har denne fantastiske Blog hvor hun laver ting jeg kun drømmer om at kunne, helt vildt! Kig ind og bliv inspireret.
Endnu en hæklet elefant.
Jeg har dog lavet et par elefanter, grundopskriften er Her , Jeg har lavet en del om, jeg hækler øjnene, og ørerne de er dobbelte med fyld i, også laver jeg fødderne større så jeg får et mere tegnefilms-aftig udtryk.
Tror jeg efterhånden har lavet 3-400 hundrede.... den sidste lavede jeg af rester, men den blev brugt til en barselsgave inden jeg nåede at få et billede :-)
Kan i have en fantastisk dag.

onsdag den 2. maj 2012

Hæklede Blomster - DIY

Hæklede Blomster - DIY
Her kommer opskriften på mine hæklede blomster, jeg har fået ideen fra Lucy, men Lucy bruger et MEGET tykt garn og det passede ikke til det jeg bruger, derfor har jeg lavet opskriften om.


Rester af bomuldsgarn der passer til nål nr. 4
Jeg har brugt Bommix og Bommix Bamboo fra hjertegarn.

Forkortelser: km – kædemaske, lm – luftmaske, fm – fastmaske, stgm – stangmaske, db stgm – dobbelt stangmaske, omg - omgang

1. omg. 1lm, 6 fm, om en magisk ring. Saml med en km i lm.

2. omg. 1 km i i 1. fm, * 3 lm, 1 db stgm, 1stgm og 1 fm i samme fm* dette giver et blad i blomsten. gentag til der er 6 blade i blomsten. Saml omg. med en km.
Montering: Hæft tråden og sy en stjerne i midten i en kontrast farve.

tirsdag den 1. maj 2012

Hæklede Sommerfugle - DIY

DIY - hæklede sommerfugle
Som lovet kommer her opskriften til hæklede sommerfugle, go' fornøjelse :-)



Rester i bomuldsgarn
Nål der passer til
Jeg har brugt Blend og Blend Bamboo fra Hjertegarn og en nål nr. 3
Forkortelser: km – kædemaske, lm – luftmaske, fm – fastmaske, stgm – stangmaske, omg - omgang

12 lm. Samles til en ring med en km.

1. omg.
3 lm, 2 stgm om ringen, 2 lm, * 3 stgm, 2 lm* Gentag til der er 8 stgm grupper, saml omg. med en km i 3. lm.

2. omg.
5 lm, * 3 stgm i næste ”hul”, 2 lm, 3 stgm i samme ”hul”, 2 lm* saml omg. med en km i næste hul. Gentag omg.  Der er nu 8 grupper.

3. omg.
1 lm, 1 fm i 1. hul, *8 stgm i næste hul, 1 fm i næste hul* gentag til der er 8 stgm grupper. Saml omg. med en km.

Montering:
Hækl 22 lm i en kontrast farve, denne lm række monteres om den foldede flakon således at der dannes en lille ”hale” og der sættes følehorn på i samme farve.