Sider

fredag den 2. december 2011

Jeg lovede vist........

At komme med billeder ... så her er de....
Her nogle af de projekter jeg har lavet.... faktisk er det meget få af dem....




Først Andrea, Som jeg har fået inspiration til fra en blogger jeg ikke kan huske adressen på, men skal nok finde det så kommer det på her. Jeg har hæklet hende i Vidal Alpaca fra Hjertegarn som er Økologisk farvet. Og hun er fyldt med allergi testet fyld.

Så er der Hexagon trøjen! Den er jeg vild med, retro look. Jeg har hentet inspiration fra et gammelt billede fra et amerikansk ugeblad. Den er lavet af 2 "firkanter" med seks hjørner.


Kræmmerhus der dog ligger ned (billedeprogrammet driller mig)
Strikket i vendestrik med blondekant. (dette er strikket af min chef, har ikke fået taget billeder af mine egne som er strikket i grå og rød) Vi har begge brugt Hifa fra Hjertegarn.


Vores Juletræ lavet i grønne garner :-)

Jeg har lavet rigtig meget mere end det der er vist her, men tager billeder efterhånden som jeg finder frem til projekterne :-) også skal jeg lige finde ud af hvorfor roterede billeder ligger ned......
Juletræet og det viste kan se i Garneksperten i Holstebro.


lørdag den 22. oktober 2011

Jeg har fået ARBEJDE......

Så derfor har jeg været fraværende. Det kræver sin kvinde at nå det hele, som man plejer. Og det kan man så ikke, men nu er jeg ved at være i "form" igen til at nå det meste. Og hvad er det så det der arbejde! Det er spændende, man kan vel kalde det et drømmejob :-)
 Jeg er blevet fast afløser i Garneksperten i Holstebro, med fantastiske kollegaer, Lene og Gunhild, et kreativt miljø hvor ingen ideer er for skøre, og hvor der er plads til alle slags mennesker. Jeg er SÅ glad og kan ikke få armene ned. (billedligt talt, lidt svært at være kreativ med armene i vejret ;-))
 Denne bænk er lavet af husflidsefterskolen i Skjern. Den har forretningen lånt til udstilling. Og den bliver dagligt beundret af MANGE.
Jeg har selvfølgelig lavet en masse håndarbejde siden sommer, vil forsøge at få taget nogle billeder af det hele.

fredag den 22. juli 2011

Hæklet tæppe......

Jeg blev færdig med dette tæppe i weekenden, man kan vel kalde det mit Ferie/Tour de france tæppe.
Jeg hæklede det inderste farvede på ferien og hæklede den blå kant første uge af Touren.
Tæppet er i 9 farver og hæklet af et lækkert garn fra Hjertegarn Cotton Silk, jeg har hæklet det på nål nr. 4½ :-)
Men nu er Touren jo ikke slut endnu.... så er igang med en vest til mig selv.

Mønsteret er fra Drops efterårs kollektion, kig Her, og man starter midt på ryggen og kører så rundt i en cirkel.
Jeg strikker i et nyt garn som kommer snart i hjertegarns butikker.... det hedder Rustic og er babyalpaca.... det er virkelig lækkert at strikke i, jeg strikker det op på en pind 5½.
Go weekend allesammen :-)

tirsdag den 5. juli 2011

SOMMERFERIE på Bornholm....

En "gade" på Frederiks ø


Vores private strand i Søndermarken, Pedersker

Billede af Frederiks ø på en fantastisk sommerdag
Hov..... Jordbær fra haven :-)
Hammershus set fra en sejltur langs kysten

Sikke en sommerferie..... fantastisk vejr med sol og sommer, 22 - 28 grader hver dag og blikstille.... Nu er vi ladet op....
Og selvfølgelig har jeg nørklet.... skal nok lige få tage nogle billeder..... af projekterne... :-)


torsdag den 9. juni 2011

Min hæklede smølf......

.... jeg har fået inspiration og mønster af LAURA Tak for det :-)
Og lige et billede mere
Der er lidt jeg vil ændre en smule på, bl.a. vil jeg lave maven lidt rundere og næsen lidt mindre....
Jeg er allerede igang med endnu en som skal blive til Smølfine...

mandag den 6. juni 2011

Så er det tid til at vise ....

.... Hvad jeg har nørklet med når tiden ikke er brugt i haven (havehuset) :-)
Jeg har hæklet hage/savle smækker på bestilling, efter egen opskrift, syntes de er blevet ret søde...
Farverne har hun selv bestemt.
Jeg har nørklet mig frem til denne bamsehue....
Jeg er blevet inspireret af HER men har selv lavet opskrift da jeg ikke bryder mig om at hækle halve stangmasker. Også har jeg tilføjet øjne og snude så den bliver mere tredimensionel. Hvis du ønsker opskriften kan du skrive til mig.
Jeg har lavet mange flere både med og uden øreklapper, men de er i øjeblikket i Garneksperten i Holstebro, hvor man kan købe Kits med opskrifter og garn.
Det sidste i skal se er en lille opfindelse .... eller det vil sige den var opfundet men i single udgave.... men jeg bruger tit mange farver på en gang så derfor fik jeg trædrejeren på Aktivitetscentret her i Holstebro til at lave denne her til mig.
Der kan jeg have 4 nøgler af gangen.
Helt fantastisk dejligt så slipper jeg for kludder i trådene :-)

lørdag den 21. maj 2011

Selvom man tror man har alt den tid det skal være.......

..... Så går det ikke altid som man tror.... Min mor er blevet opereret så jeg hjælper hende lidt i øjeblikket.... også er vi ved at bygge havehuset færdig hos mine forældre (skal nok det der med billeder :-))
Også skal jeg på marked både lørdag (I vores haveforening) og søndag (på bagagerumsmarked) .. Det er sådan et familie foretagende... min søsters ting (selvom hun sidder i Thule) min lillebrors ting (Regner med han kan lokkes til at sætte loft op i havehuset imens) og min mors og vores.... så det bliver noget af en blandet stand....

Men det er sjovt, og min mor og jeg hygger os imens... men jeg er da også kreativ... kan ikke lade være... har lavet en stabel hæklede kurve jeg skal ha med, god måde at bruge tykt garn på, har købt mig en stor bunke på udsalg.... også har jeg fået lavet et par elefanter mere.... og hagesmække og suttekæder.... jow jow det bliver da til lidt....
Fortsat go søndag
:-)

søndag den 17. april 2011

Er her stadig.......

..... Det er dog med MEGET lange arme :-) Har de sidste 2 weekender stablet fliser så jeg er ved at få baller af stål!!! Eller næsten ihvertfald, der er dog et stykke vej endnu.......
Det er dog blevet til lidt flere hæklerier... f.eks. så har elefanterne formeret sig...



Denne her er lavet i Bommix Bamboo fra hjertegarn, det er simpelthen vidunderligt at hækle i, jeg er solgt.
Det er lidt kraftigere end det jeg plejer at bruge, men jeg syntes den er fin :-)
Nå ja, også laver jeg stadig Hello kitty huer, tøserne er vilde med dem. Tror snart alle naboerne piger har en, og godt de kan vaske efter en dag i børnehave......

torsdag den 31. marts 2011

Nu er jeg klar til hobby udstilling :-)

Det her skal med...... sammen med nogle trøjer og lidt strik :-)
Glæder mig jeg har ikke været på det før med mine egne ting.

Det er vist en fejl at jeg ikke har vist et billede af mine elefanter............

Det er det "Dyr" jeg har hæklet lavet flest af... tror jeg har solgt over 100 igennem de sidste 2 år....

De her små hæklede ænder er også ret populære :-) Fik ideen efter min datter havde fået en gummiand af en veninde :-) Fortsat go' torsdag....

torsdag den 24. marts 2011

Sagen er smølf.....

.... Eller næsten..... der et par detaljer der skal rettes på ... også er jeg ikke for go' til det med at sy øjne og mund.... men øvelse gør vel mester! :-) Også er der Smølfine og Gammelsmølf.... dem er jeg igang med :-)
Inspirationen har jeg fået her Oline Art Tak for det Dorthe :-)

Også var jeg heldig i dag.... er stadig igang med at rydde op i kontoret(Garn lageret) og jeg fandt min bamseopskrift JUBIIII.... den har ledt efter, troede den var væk, så nu kan der også laves bamser igen.

Kender i det.........

..... når projekterne står i kø? Ja altså oppe i hovedet og det hele helst skal ud gennem hæklenålen med det samme! Har en del ufærdige ting der ligger og skal samles.....Skal på Hobby udstilling d. 2. april... så må vist tage en eftermiddag til færdiggørelse af disse projekter :-)

MEN noget er der færdigt :-)
Hello Kitty sommerhatten.... Jeg er helt vild med den... denne er lavet i babystørrelse men har allerede gang i en i str. 2 år....
 Og nu står den på oprydning i papirer og andet ragelse....

fredag den 18. marts 2011

Mission accomplished :-)

Jeg blev færdig... i søndags... afleverede trøjen i mandags hos Garneksperten hvor den skal udstilles :-)
(Beklager billedkvaliteten ikke er så go')
Det er Lis fra forretninger der viser den her, den passer hende rigtig godt.
Også lige bagfra :-)
Modellen er fra Hjertegarns forårs inspiration og hæklet i Blend... Jeg har hæklet en medium.
Er faktisk lidt stolt af den :-)
Er nu igang med at lave rangler igen, har lavet en pingvin og en blomst de er vildt søde .... må finde nogen flere små børn jeg kan gi' dem til :-)
Så alt i alt får jeg produceret lidt :-)

torsdag den 10. marts 2011

Længe siden... Men jeg har nørklet :-)

Har været i praktik i en garnforretning... lidt som at sætte ræven til at vogte høns... :-D
Var megaglad for at være der og lave alt det jeg er go' til .... Fik et projekt med hjem ...
Jeg har hæklet 290 firkanter hver i 3 farver.... dem er jeg så ved at sy sammen... mon i kan gætte hvad det er?
Det tager virkelig lang tid, min mand har regnet ud at det kommer til at tage 52 timer at sy den sammen!!! Også skal der lige hækles kant osv....
Min søster er taget til Thulebasen og havde et lille ønske om at få hjemmestrikkede sokker med, så det fik jeg sneget mig tid til at lave. Blev til 2 par, så må jeg eftersende flere senere :-)
De mørkelilla er i Lama uld, som jeg ikke har strikket i før, det var noget jeg fik under praktikken og det er ikke sidste gang jeg strikker i det, det er SÅ blødt.

Lover at jeg nok skal tage mig tid til at blokke igen.....

mandag den 31. januar 2011

Har slet ikke haft tid....

Det er for dårligt! For dårligt at lave en blog også ikke gi' sig tid til at passe den.
Men jeg syntes tiden flyver afsted, med runde fødselsdage osv. ... 
Forresten så havde min "kæreste" og jeg 30 års dag forrige søndag! Vi er ikke gift så det blev fejret, vi har jo ikke Sølvbryllup osv. :-)

Og idag er jeg begyndt i Virksomhedspraktik i Garneksperten. Det har været rigtig sjovt.
Gode kolleger og venlige kunder der bar over med mig når jeg ikke lige vidste hvor det hele var.
Men vi havde meget travlt, dejligt at så mange laver håndarbejde.
MEN jeg kan mærke mine ben :-D 7 timer stående er normal kost for mig.....